Rudholm - Økologisk landbrug
Kvægbrug
Køerne på Rudholm er dem, der får økologien til at lykkes her. Vi har selvfølgelig også en finger med i spillet, men køerne skaber den store omsætning og gødningen, som skal til, for at der kan gro noget på markerne.
Der er nu 130 sortbrogede køer, som også er den mest udbredte race her i landet. Da køerne ikke holder evigt, er vi nødt til at lave nye køer hele tiden. Det fungerer på den måde, at koen får en kalv om året. Det vil sige at vi får ca. 130 kalve, hvoraf halvdelen er kviekalve, som er potentielle køer. Kviekalven er 2 år undervejs, før den bliver til en ko. Når den er 15 måneder gammel, bliver den løbet (insemineret), og 9 måneder efter får den en kalv, og så er den klar til at give masser af økologisk mælk.
Tyrekalvene bliver studet og derefter opdrættet hos vores nabo.
Selv om der er 130 køer på gården, malker vi kun ca. 110, da de går golde 2 måneder, før de igen skal kælve. I goldperioden bruger koen energi på at lave kalven færdig og lave god råmælk til kalven. Den fødes nemlig uden antistoffer, så det er livsvigtigt, at den får råmælk inden for de første 6 timer.
Fra april til oktober går dyrene på græs og henter på den måde selv deres foder. Det giver en stor arbejdslettelse og sparer meget brændstof, da vi på den måde skal bjerge mindre foder på lager.
Den økologiske tankegang er at drive landbrug tættere på det naturlige og samtidig drive det effektivt, da det er spændende og også nødvendigt for at have en forretning. Det er nemlig de færreste, der arbejder 12 timer om dagen for sjov. Jeg gør ikke i hvert fald.
Det, der gør det sjovt at have en flok køer gående, som man skal passe 24/365, er at få det til at "fungere". Når køerne er godt tilpas og giver mælk af høj kvalitet, kalven drikker sin mælk, kvierne vokser, som de skal, goldkoen kælver uden problemer, og man kan se medarbejderne gå næsten lige så meget op i det som én selv: Så er det rigtig fedt at være landmand.
Planteavl
Denne del af landbruget står min far for. Han har altid haft sit hjerte i marken og har stadig mange ideer til udvikling af denne del. På de 170 ha, der er til rådighed, dyrker vi primært foder til køerne, men der er dog også plads til lidt salgsafgrøder i form af fremavlshavre og spisekartofler.
Foderet til køerne består af kløvergræs, grønært, byg og majsensilage. De får så oveni serveret lidt valset korn og grønpiller (tørret græs), som også dyrkes på Rudholm.
I økologisk planteavl er det vigtigt at have et sædskifte for at kunne holde ukrudtet nede og udbyttet oppe. Sædskifte er at dyrke forskellige afgrøder efter hinanden. Sædskiftet vil normalt være: 2 år med kløvergræs, 1 år med majs, 1-2 år med korn eller kartofler. Kløver og ærter er begge såkaldte kvælstof(N)-fikserende planter og uundværlige i økologisk planteavl. De gror blandt andet af den frie N, der er i luften, og med nogle specielle bakterier på rødderne kan de omdanne luftens N til nitrat, som planten skal bruge for at gro. Når der så har groet N-fikserende planter på en mark i en given periode, vil der være opsparet et N-lager i jorden, som vi bruger til næste afgrøde.
Ukrudt og skadedyr
Da vi ikke bruger pesticider, må vi sørge for at gro nogle planter, der er konkurrencedygtige over for ukrudt, som vi alle ved troligt pibler op af jorden hvert år. Det gør vi ved at blande for eksempel byg og havre sammen, når vi sår det, så det bliver mindre plaget af skadedyr og svampe og mere tæt, så ukrudtet ikke får lys.